Sådan starter du
For mig er vinterbadning den perfekte opkvikker - og med en iskold dukkert kan du mærke kroppen lige såvel som naturen. Denne oplevelse vil jeg naturligvis gerne dele med dig.
Nedenfor har jeg samlet min helt egen guide til vinterbadning, men hvis du mere er til personlig hjælp til at komme i gang, så tag med mig ud i det fri:
I samarbejde med Truestory, har jeg lavet en oplevelse, hvor du kan få en introduktion til vinterbadning af VinterBaderen.
Mit favorit udstyr til vinterbadning
Se alleIntroduktion til vinterbadning
Hvad er inkluderet:
- Introduktion til vinterbadning med VinterBaderen
- Gode råd til hvordan du selv kommer i gang med vinterbadning
- 1-3 dyp i havet ved Ballehage Strand i Aarhus eller Snekkersten
- StrandBadekåbe eller håndklæde fra VinterBaderen
- Bobler
Mine yndlings badesteder
Jeg har efterhånden badet mange smukke steder i Danmark, og dem vil jeg meget gerne vil dele med dig. Jeg har sammensat en lille guide til, hvor du kan finde et lækkert badested tæt på dig. Jeg håber, det kan inspirere dig.

Vinterbadning i jylland
TIPS TIL VINTERBADNING
Forlæng sommeren
Først og fremmest er det nemmest, hvis du starter på vinterbadning om sommeren. Med det mener jeg, at det er lettere at vænne kroppen til det kolde gys, hvis du gradvist følger årstidens temperaturskift. Hvis du starter med at bade i august eller i september, hvor vandet stadig er lunt, så tillader du kroppen at vænne sig gradvist til vandet, der bliver køligere som vinteren tager til. På den måde oplever du ikke et voldsomt temperaturskift i vandet.
På den anden side er det ikke for sent at begynde på interbadning i de kolde måneder. Du kan sagtens begynde at vinterbade, hvis bare du husker på, at de første par ture i det kolde vand er de sværeste.
De første dyp er de sværeste
Pas på med at stå og overveje på badebroen for længe - og undgå allerhelst at dyppe dine fødder i vandet for at mærke dets temperatur - for det er koldt! Det gør det blot sværere at komme i. Mit råd er i stedet, at du skal komme hurtigt i vandet uden at tænke for meget over det. Når du har gjort det de første par gange - så bliver du helt afhængig, og kan ikke vente med at hoppe i.
Så tålmodighed og langsom tilvænning er vejen mod at blive en vaskeægte vinterbaderviking.
Find en bademakker
Som sikkerhedsforanstaltning vil jeg råde dig til aldrig at bade alene. Hvis det usandsynlige skulle ske, at du eller din bademakker bliver utilpas, så har I hinanden til at hjælpe.
Orienter dig
Husk altid at orientere dig om vind- og vejrforholdene, inden du springer i vandet. Se hvor der er blåt flag nær dig
Træk vejret dybt
Sørg for at trække vejret dybt ned i maven, når du træder i det kolde vand – særligt hvis du går i fra en badebro eller en trappe i havnen. Hvis du går i fra stranden, så kan du starte med at gå stille og roligt i vandet og derved vænne kroppen til kulden løbende. Chokket fra det kolde vand gør, at der er risiko for at hyperventilere.
Få varmen efterfølgende
Et dyp i det iskolde vand får blodet til at strømme, og du vil opleve en opkvikkende fornemmelse. Du behøver ikke at have adgang til sauna som vinterbader - tvært i mod kræver det blot et godt håndklæde eller en lun badekåbe, så du hurtigt kan få varmen.
Foretrækker du at få varmen i en sauna eller måske nyde den forfriskende effekt af at kunne gå i vandet flere gange, så kan det være en fordel at finde en vinterbadeklub, hvor du også får mulighed for at dele oplevelsen med andre vinterbadere.
Det kan være dejligt at gå i vandet flere gange og sidde i sauna i mellem. Men lad det ikke afskrække dig fra at starte med at vinterbade. Du kan sagtens vinterbade alligevel - Din krop
er fint i stand til at regulere, så du hurtigt bliver varm igen.