Hummerbisque
6 personer - Sæt i alt 45 min af til suppen
Det skal du bruge:
-
1 hel kogt hummer, 600-700 g
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
2 porrer
3 spsk. olivenolie til stegning
80 g hvedemel
5 dl hvidvin
½ dl cognac
140 g koncentreret tomatpuré
1 krydderbuket af frisk timian, rosmarin, laurbærblade
½ tsk. cayennepeber
salt og friskkværnet peber
1 l fiskebouillon
2 dl piskefløde
1 lille bundt purløg
Sådan laver du hummerbisque:
Flæk hummeren med en stor, skarp kniv. Placér kniven i ”krydset” mellem skjold og hoved. Skær først igennem hovedet - det kan sprøjte en del. Herefter skæres hummeren fra ”krydset” ned igennem kroppen og halen. Fjern tarmstrengen i halen og mavesækken oppe fra hovedet.
Tag kødet ud af hummeren. Flæk kløerne, og tag kødet ud med en hummergaffel. Gem skallerne, og læg kødet på køl indtil du skal bruge det.
Hak løg og hvidløg helt fint. Rens og hak porrerne fint.
Opvarm olien i en stor gryde. Svits hummerskallerne. Tilsæt løg, hvidløg og porrer.
Svits ved høj varme i 5-6 minutter. Drys mel over, og vend godt rundt. Hæld hvidvin og cognac i gryden, og kog ind i 3-4 minutter.
Tilsæt tomatpuré, krydderbuket og cayennepeber. Krydr med salt og peber.
Hæld fiskebouillon i gryden, og skru ned til svag varme. Lad suppen simre i ca. 30 minutter.
Si suppen, hæld den tilbage i gryden, og varm den igennem med fløden.
Anret hummersuppen i suppeskåle, og læg hummer kødet i. Pynt med hakket purløg.
Et voila. Bon appetit :)