Bålmad på stranden

Bålmad på stranden

Forestil dig en lys sensommeraften på stranden, hvor du svøber dig i din badekåbe efter et forfriskende dyp i havet og føler varmen brede sig. Saltvandet drypper fra dig, og fødderne synker ned i det bløde sand. Du tænder et bål på stranden, og snart blander duften af mad sig med havbrisen, mens du tilbereder et måltid over flammerne. 


Sådan forlænger du sommerens følelse af frihed i naturen

Er der noget skønnere end at sidde ved vandet og høre bølgernes slag mod stranden og samtidig nyde duften af en suppe, som varmer op over bålets knitrende gløder? Det er en oplevelse, der forbinder mig med naturen og min barndom. Når jeg kombinerer aftenbadning og mad over bål, forlænger jeg min oplevelse ved vandet. Det er ren selvforkælelse som får mig ud af hverdagens rutiner.

 

Udstyr og forberedelse til dit bål

Når jeg laver mad over bål, bruger jeg enkle redskaber. En gryde, en pande, en grillrist eller endda en simpel pind. Jeg sørger for, at bålet er sikkert og har klargjort kvas og andet brænde. Derudover vand til at slukke bålet, hvis det bliver nødvendigt. 

 

Sådan laver du det perfekte bål

Det kræver tålmodighed at tænde et bål. Start med små kviste og gradvist byg op med større stykker træ. Kontrollér flammerne, så de ikke bliver for høje eller ustabile. Et godt bål til madlavning har en stabil glød snarere end høje flammer, da dette giver en mere jævn varme. Nu tror du måske at et bål bare er et bål, men alle os, der har gået til spejder ved at de forskellige båltyper har hver deres styrke. Du kan se mere om forskellige båltyper her


Madlavning over bål

Madlavning over bål kan være en utrolig alsidig oplevelse. Uanset om du er til traditionel bålmad eller bevæger dig over i bålmadskunst, så er madlavning i det fri en oplevelse der forbinder dig med naturen.

 

Jeg startede med en kop varm bålkaffe. Derefter har jeg udviklet lidt på mine færdigheder. Du kan stege fisk eller kød direkte på gløderne, koge en suppe i en gryde, eller endda bage brød indhyllet i aluminiumsfolie. Det er vigtigt at holde øje med maden, da varmen kan være uforudsigelig, og det kan være nødvendigt at flytte maden rundt for at opnå en jævn tilberedning.

Krydderier og marinader kan tilføje ekstra smag, og madlavning over åben ild kan give en røget aroma, der er svær at efterligne i et moderne køkken.


Sådan slukker du bål på stranden

Når bålhyggen lakker mod enden, er det vigtigt, at du får slukket bålet helt.

Spred gløderne med en pind og hæld vand på gløderne. Vær sikker på, at bålet er helt slukket, inden at du forlader det. Du må ALDRIG dække bålet til med sand. Sandet holder på glødernes varme i mange, mange timer. Det kan resultere i slemme forbrændinger for andre strand besøgende mennesker og dyr

 

Forbindelse til naturen

At lave mad over bål mætter kroppen men også sjælen, og kan tilbyde et velfortjent pusterum fra den travle hverdag. Med den rigtige forberedelser og det rigtige udstyr er bålmad en skøn oplevelse i hverdagen.


Behagelig og praktisk påklædning til bad og bål

Min erfaring er, at det er let og meget komfortabelt at svøbe sig i en blød badekåbe efter en tur i vandet. En badekåbe med hætte tørrer hurtigt krop og hår op, så du kan tilberede maden uden at skulle tænke på påklædningen først. Vælg en badekåbe, som du kan bevæge dig i. Jeg kan anbefale dig badekåben Stranden her i sensommeren, fordi den er let og ikke fylder meget i tasken, når du tager til stranden. Med kåben Stranden, gør du overgangen mellem bad og bål lettere. Kombiner den med et par slippers og et badehåndklæde, så du har det perfekte “bad og bålsæt."

 

Måske er du også interesseret i at læse om:

- En fantastisk fødselsdagsgave med kultur og natur

- Vandreture hvor øjne og tanker har plads til at strække sig

- En magisk oplevelse - Bad i havet under et stille regnvejr.

- Udstyr til badning året rundt