En fantastisk fødselsdagsgave med natur og kultur

For ikke så længe siden havde jeg fødselsdag hvor jeg fik den bedste gave af min mand Per. Normalt ville jeg ikke dele hvad jeg har fået i gave, men den her falder bare så meget i tråd med vinterbadning og naturoplevelser, at jeg tænker den måske kan fungere som inspiration. Gaven jeg fik vil skabe en fantastisk oplevelse for os begge, han har nemlig planlagt en lang vandretur med oplevelser, som inkluderer flere spændende stop undervejs. Selve turen har vi ikke været på endnu, men jeg lover, at når vi har været afsted, så følger jeg op med de små og store oplevelser undervejs som naturen giver os.

 

Det er en vidunderlig gave, der vil give os masser af tid til at snakke og nyde kulturelle og naturskønne oplevelser sammen.

 

 

Den perfekte fødselsdagsgave:

På min fødselsdag modtog jeg et kort over vores vandrerute, hvor der bl.a. er planlagt mad- og badepauser undervejs. Per har reserveret borde, billetter og overnatning til hele turen, og det ser ud til, at han har fundet de perfekte badestrande, hvor vi kan tage en svømmetur på vores rejse, når musklerne lige skal løsnes lidt op eller vi bare trænger til en pause. Noget af det skønne ved den tur bliver, at vi ikke skal nå noget, men bare være og opleve og hygge os sammen. Per har styr på alle detaljerne for turen. Det eneste, jeg skal sørge for nu, er mine vandresko, badehåndklæde og badeponcho.

 

Når jeg ser nærmere på kortet over vores vandretur, ser jeg, at ruten fører os gennem nogle af de smukkeste og frodigste naturområder syd for Århus. Vi skal blandt andet overnatte ved Norsminde, i telt kan jeg se, for Per har sat et billede af et telt på kortet, så jeg antager, at det er sådan, vi skal overnatte. Jeg kan godt lide at sove i telt. Det vil give os en mere intens naturoplevelse med lyde og dufte tæt på os, så vi nærmest tager naturen på når vi lægger os til at sove efter den første dags vandretur, og så har vi jo morgenbadet lige uden for teltet og hvis vejret arter sig måske en flot solopgang.

 

 

Smuk naturrute:

Jeg kan allerede forestille mig den smukke naturlige rute langs kysten. Hvis vejret viser sig fra sin bedste side, kan vi gå langs vandet og nyde den friske luft og de beroligende lyde af bølgerne.

Hvis vejret ikke arter sig, kan vi søge læ og følge ruten gennem skoven i stedet. Vandreture i skoven er som at træde ind i en magisk verden. Duften af frisk jord og grønne planter fylder luften. Hvert skridt bringer os tættere på indre ro og forbindelse til naturen. Ren lykke.

 

Det er virkelig en gave, som jeg ser frem til at åbne og til at dele og måske endda inspirere dig til en særlig gave til en du holder af :)

 

Måske er du også interesseret i at læse om:

- Fysio bootcamp - fantastisk udendørstræning med fysioterapeuter

- Hvor lang tid skal man være i vandet når man vinterbader?

- Den perfekte badekåbe til turen

- Badesko og badehandsker