Hvad er sne-badning?



Hvad er sne-badning?

Sne-badning, eller sne-rulning som det også kaldes, er en aktivitet, hvor du hopper i en snedrive og fx ruller dig rundt eller laver sne engle indtil du er helt dækket af sne. For at opnå den perfekte sneafkøling, ruller nogle sig en enkelt gang, mens andre ligger i sneen i længere tid. Ligesom ved vinterbadning i havet, er det vigtigt, at kroppen efterfølgende bliver varmet hurtigt op igen. Her hopper mange straks i en badekåbe og et par tøfler på vejen hen til en sauna eller en varm bruser.

Sne-badning kan foretages alene eller i en gruppe. Jeg foretrækker altid at være mindst to personer, når jeg kaster mig ud i sneen. Det giver mig tryghed, hvis kroppen - eller naturen reagerer anderledes end forventet. 

Hvor stammer sne-badning fra?

Kombinationen af sne-badning og sauna er en klassisk nordisk tradition. Det menes at sne-badning har oprindelse i lande med lange, kolde og mørke vintre som Finland og Rusland. 

 

Hvor kan man sne-bade?

De danske vintre giver desværre ikke så store muligheder for at rulle sig i sneen, men er du en af de heldige som skal på skiferie, vil det være en oplagt mulighed for sne-badning. 

Efter en lang dag på ski, tager jeg ofte en tur i saunaen på hotellet. Det varmer kroppen op og får musklerne til at slappe af. Når jeg er færdig i saunaen, ifører jeg mig min badekåbe og mine slippers, og går ud i sneen igen.

Jeg elsker vekslingen mellem varme og kulde og skifter gerne mellem sneen og saunaen mange gange. 

Efter et par minutter i sneen, går jeg tilbage til saunaen på hotellet. Her er det godt at have et badehåndklæde at tørre sig med og en varm badekåbe at putte sig i på turen.

Når jeg har været igennem et par ture i sne og sauna, føler jeg mig helt renset og forfrisket. Det er som om, at det at udfordrer min krop på denne måde, giver mig mere energi, stimulering af huden og resten af kroppen. Jeg får mere energi til resten af ferien. Det er en følelse af velvære, som er svær at beskrive med ord.

 

Hvad skal du bruge for at komme igang?

Det er helt op til dig selv, om du bader med eller uden badetøj. Det er meget forskelligt, hvad folk foretrækker og her gælder det om, at du mærker din egen grænse. 

Det er vigtigt, at du er varm før og efter sne-rulning for at få det maksimale ud af oplevelsen. Det er nemlig vekselvirkningen, som giver dig den bedste fysiske reaktion i kroppen. Brug en badekåbe og nogle sko som er nemme at tage af og på. Jeg er meget glad for min Luksus badekåbe Havet med lynlås og mine slippers i denne her forbindelse. Samtidig tager jeg altid mit eget badehåndklæde med i saunaen. Mine badehåndklæder er også store nok til at svøbe hele vejen omkring mig, når jeg går ind og ud af saunaen til de efterfølgende sne-rul. 

Læs mere om udstyr til sne-badning her

Kan man blive for gammel til sne-badning?

Sne-badning kan være en sjov aktivitet, men denne type nedkøling af kroppen, kan også være krævende, især hvis man er ældre eller ikke er vant til at vinterbade. Det er meget individuelt om din krop kan holde til de store temperatursvingninger. Det kan være en god ide at tage nogle forholdsregler. Fx at sne-bade flere sammen eller at spørge din læge til råds, hvis du er usikker på, om du kan holde til det.

God fornøjelse :)

Måske du kunne være interesseret i at læse mere om saunagus?