Vinterbadning Roskilde
Roskilde forbindes for mange nok mest med kultur - her holder både festival og domkirke til, så det er sikkert at sige, at der er noget for enhver smag. Og i særlig grad også en skøn fjord og flere søer, som danner rammer for badeoplevelser af den naturskønne slags. Læs med her og få vores yndlingssteder til en vinterlig svømmetur i Roskilde.
Hvor kan man vinterbade i Roskilde?
Himmelsøen ligger sydvestligt for Roskilde by og danner smukke rammer for en kold dukkert. Stedet er populært blandt vinterbadere, blandt andet fordi der er en hele 140 meter lang badebro, som man kan gå i vandet fra. Vandet er klart, og broen er bygget i et smukt arkitektonisk samspil med naturen.
Er du garvet vinterbader og ønsker at udfordre dig selv endnu mere? Så huser Himmelsøen en vaskeægte forening for svømning i iskoldt vand - Roskilde Issvømmer Forening. Ja, du læste helt rigtigt, en forening for svømmere i isen! Men du behøver hverken svømme langt eller hurtigt for at kunne være med - prøv blot et af deres åbne hold, der er en sjov udfordring. Du vil uden tvivl føle dig både stærk og forfrisket efter sådan en omgang!
Museumsøen ved Roskilde Havn
I det helt centrale Roskilde - lige ved Vikingeskibsmuseet - ligger Museumsøen, hvor man som medlem af foreningen Roskilde Vinterbadere kan få sig en kold dukkert og en lunende tur i sauna. Der er rift om pladserne her, så der er ofte venteliste for at komme ind. Men kommer du gennem nåleøjet, så får du også et rigtig godt fællesskab centreret om vinterbadningen.
Veddelev
Lidt nord for Roskilde by ligger Veddelev, som både rummer en havn, en surfklub, en stor campingplads og en strand. Så hvis du befinder dig i nærheden, er Veddelev strand stedet for dig. Den flotte lystbådehavn og vestvendte strand giver de helt optimale muligheder for at få en smuk dukkert med kig til solnedgangen på en vinterlig sen eftermiddag. Skal du have saunaturen med, så er Veddelev Vinterbadning foreningen for dig. Foreningen sætter de helt rigtige rammer for en oplevelse af at være i et med naturen - saunen har nemlig store vinduer, som giver udsigt ud over fjorden.
Overvejer du at vinterbade i Roskilde?
Det er ikke uden grund, at vinterbadning er blevet stadig mere populært over de senere år. En kold dukkert kommer nemlig med en lang række fordele for kroppen - og ikke mindst en følelse af velvære. Klubber og foreninger er derfor også vokset støt i medlemstal, så det handler om at være tidligt ude på sæsonen for at få plads i en af Roskildes vinterbadeklubber. Alternativt er mulighederne også mange for et koldt dyp uden for foreningerne, husk blot på aldrig at bade alene. Sørg også for at have varmt tøj med til bagefter - og måske en termokop med varm kaffe eller kakao, for både varmens og hyggens skyld.
Gør oplevelsen bedre med det rette vinterbadetøj
Det rette udstyr kan gøre alverden til forskel for din oplevelse med vinterbadning. Det er ikke så vigtigt, hvad du har på i vandet, men det er helt essentielt at kunne tørre hurtigt efterfølgende. Særligt hvis du ikke har adgang til sauna eller et varmt bad efter din dukkert, er det vigtigt at have et godt håndklæde og varmt tøj eller en lunende kåbe med i tasken. Hos vinterbaderen finder du alt fra kvalitetshåndklæder til lækre badekåber og tøfler, så du kan sætte rammerne for en succesfuld oplevelse med det isnende vand.