Vinterbadning på Amager
Hvor kan man vinterbade på Amager?
Vinterbadning er en skøn aktivitet for krop og sjæl, og med Amager Strandpark er der rig mulighed for en isnende dukkert på øen i byen.
Helgoland er stedet at gå til for dig, der ønsker bade blandt ligesindede vinterbadeentusiaster - unge som gamle, nybegyndere som garvede vinterbadere.
Helgoland er en historisk badeanstalt, som har eksisteret siden 1913. Badeanstalten er dog bygget op igen i 2007. Derfor får du her en autentisk badeoplevelse, men med alle fordelen ved nyere faciliteter.
På Helgoland er der mulighed for at bade i et fællesområde, men her er også kønsopdelte områder, hvor det er tilladt at bade nøgen.
Det er selvfølgelig også muligt at gå i vandet fra den store strandpark. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på eksempelvis vindforhold, inden du træder ud i vandet.
Det Kolde gys på Helgoland
Helgoland er åben for offentligheden om sommeren, men når kulden så småt sætter ind skal man være medlem af foreningen Det Kolde Gys for at vinterbade på Helgoland. Sådan er det med størstedelen af landes badeanstalter, hvor vinterbadesæsonen som regel løber fra 1. oktober til 30. april.
Det kan dog betale sig at melde sig ind i foreningen! Med et medlemskab i Det Kolde Gys, som er Helgolands vinterbadeklub, bliver du del af et vaskeægte historisk fællesskab - foreningen har rødder helt tilbage til år 1929. Du får selvfølgelig også adgang til badeanstaltens saunaer, hvor der ofte er saunagus. Og hvilken vinterbader elsker ikke den ruset ved en kold dukkert efterfulgt af en tur i den varme sauna?
Meld dig ind, hop i badetøjet og få den fulde oplevelse af vinterbadningens verden!
Overvejer du at vinterbade på Amager?
Vinterbadning er blevet mere og mere populært over de seneste år, og derfor er der også kommet flere klubber og foreninger til. Og ikke mindst er indmeldingerne vokset støt. Vil du gerne have adgang til en vinterbadeklub, så er det med at være ude med indmeldingsblanketten tidligt på sæsonen.
Kan du klare en vinterbadetur uden, så er der også mulighed for at gå i vandet fra strandkanten i Amager Strandpark. Rusen fra det kolde vand og oplevelsen af at være i og mærke naturen er den samme!
Gør oplevelsen bedre med det rette vinterbadetøj
Det rette udstyr kan gøre alverden til forskel for din oplevelse med vinterbadning. Det er ikke så vigtigt, hvad du har på, når du er i vandet, men det er helt essentielt at kunne tørre hurtigt efterfølgende. Særligt hvis du ikke har adgang til sauna eller et varmt bad efter din dukkert, er det en god idé at have et godt håndklæde og varmt tøj eller en lunende kåbe med i tasken. Hos vinterbaderen finder du alt fra kvalitetshåndklæder til lækre badekåber og tøfler, så du kan sætte rammerne for en succesfuld oplevelse med det isnende vand.