Vinterbadning i Odense

Det kan være fristende at hoppe en tur i havnen, når man gerne vil vinterbade. Men i Odense er badning ikke tilladt i havnen uden for de dedikerede områder. Så hvor skal du tage hen for at få stillet trangen til et isnende dyb i H.C. Andersens idylliske fødeby? Læs med her og få vores bedste bud. 

Hvor kan man vinterbade i Odense?

Odense Havnebad

Sætter du en prik lige midt i Odense, så vil du ramme byens havnebad - i hvert fald næsten på hovedet af sømmet. Det er den eneste mulighed for at bade i havnen og også det mest centrale sted til et par kolde svømmetag i Odense. Havnebadet er gratis at benytte i åbningstiderne, og du får kvit og frit adgang til sauna og omklædningsfaciliteter. Så pak badetøjet og din yndlingskåbe - og begiv dig afsted mod Odenses bedste badespot. 

 

Davinde Sø

Cirka 10 km. fra Odense C - en rute, som for de friske også godt kan klares på cykel - ligger Davinde Sø. Her får du smukke naturomgivelser, og der er et utal af små søer i nærheden. Så Davinde sø er det perfekte sted at køre mod med badetøjet pakket og termokanden fyldt med varm kaffe til et koldt dyp og en efterfølgende gåtur.

Er du mere til at bade på en strand, så skal du på en lidt længere tur. Men det kan være det hele værd! Fyn er nemlig beriget med masser af skønne strandområder. Af de mest populære områder kan nævnes stranden ved Nyborg  samt Kertemindes Nordstrand og Sydstrand - alle tre yderst velbesøgte og skønne områder.

 

 

Overvejer du at vinterbade i Odense?

Mulighederne er ikke overvældende mange, hvis du vil vinterbade i det helt centrale Odense. Men lad det endelig ikke afholde dig! Som du nok før har hørt er det aldrig en god idé at bade alene, og ved havnebadet vil du i åbningstiderne nærmest altid være i vandet sammen med andre. Og hvis du er på jagt efter en naturoplevelse, så er Fyns mange kyster skønne at bade på - også om vinteren. Og som bekendt er der ikke langt fra by til vand på Fyn, hvis blot du har pakket bilen og brygget en varm kaffe eller kakao at lune dig på, når hjemturen kalder. 

Gør oplevelsen bedre med det rette vinterbade-tøj

Det rette udstyr kan gøre alverden til forskel for din oplevelse med vinterbadning. Det er ikke så vigtigt, hvad du har på i vandet, men det er helt essentielt at kunne tørre hurtigt efterfølgende. Særligt hvis du ikke har adgang til sauna eller et varmt bad efter din dukkert, er det vigtigt at have et godt håndklæde og varmt tøj eller en lunende kåbe med i tasken. Hos vinterbaderen finder du alt fra kvalitetshåndklæder til lækre badekåber og tøfler, så du kan sætte rammerne for en succesfuld oplevelse med det isnende vand.