Vinterbadning i Aarhus
Vinterbadning er en skøn aktivitet for krop og sjæl. Her får du en guide til de bedste steder at vinterbade i Aarhus.
Hvor kan man vinterbade i Aarhus?
Mulighederne er mange for at få sig en kold dukkert i smilets by. Du kan både få dig en isnende svømmetur på Aarhus Ø eller i naturskønne områder både i de nordlige og sydlige dele af byen.
Den Permantente og Vikingeklubben Jomsborg
Få kilometer nord for Aarhus midtby finder du Den Permanente Badeanstalt. Her er åbent for alle gæster i sommerhalvåret. Anstalten er netop blevet renoveret - og nordvingen på Den Permanente er nu åben for alle hele året. En skøn nyhed for os vinterbadere. Som medlem kan man gøre brug af lækre saunafaciliteter og få en varmende kop kaffe i de tilhørende lokaler. Badeklubben er eftertragtet, og pladserne bliver hurtigt fyldt. Så måske du må ty til stranden syd for badeanstalten. Her er også skønt – særligt i morgentimerne, hvor du kan være heldig at fange en smuk solopgang.
Ballehage strand
Ballehage strand i det sydlige Aarhus er meget populært både sommer og vinter, og det er ikke uden grund. Her er en stor, smuk badebro, hvorfra man kan gå i vandet, og der er desuden kønsopdelte omklædningsfaciliteter tilgængelig for alle.
Aarhus Ø og havnebadet
Der er flere muligheder for vinterbadning på Aarhus Ø. Er man til en saunatur efter den kolde dukkert, så findes der en badeklub ved havnebadet i Bassin 7. Her er der omklædning, sauna og badefaciliteter. Stedet er perfekt til den morgenfriske, der gerne tager en svømmetur inden arbejdet kalder. Vær opmærksom på, at havnebadet i vinterhalvåret kun er åbent for medlemmer.
Er du mere til den hårdføre metode uden sauna og varmt bad, så findes der en badebro for enden af Aarhus Ø. Her finder man om sommeren open water svømning, folk der slænger sig i solen og unge på paddleboards, men om vinteren er stedet populært til vinterbadning. Kom om morgenen, hvor du kan være heldig at fange en solstråle!
Overvejer du at vinterbade i Aarhus?
Hvis du er ny som vinterbader, så er der nogle ting, som er gode at overveje. Allervigtigst er det, at du aldrig bader alene. I Aarhus vil der ofte være mennesker tæt på, men sørg alligevel altid for at tage en ven under armen – særligt de første gange. Så er I dækket ind, hvis uheldet er ude. Husk også et godt håndklæde og varmt tøj til bagefter. Badeoplevelsen bliver bedst, hvis du har mulighed for at få varmen hurtigt. Så fyld termokoppen med varm kaffe, pak tasken og begiv dig ud mod en af Aarhus’ mange strande.
Gør oplevelsen bedre med det rette vinterbadetøj
Det rette udstyr kan gøre alverden til forskel for din oplevelse med vinterbadning. Det er ikke så vigtigt, hvad du har på i vandet, men det er helt essentielt at kunne tørre hurtigt efterfølgende. Særligt hvis du ikke har adgang til sauna eller et varmt bad efter din dukkert, er det vigtigt at have et godt håndklæde og varmt tøj eller en lunende kåbe med i tasken. Hos vinterbaderen finder du alt fra kvalitetshåndklæder til lækre badekåber og tøfler, så du kan sætte rammerne for en succesfuld oplevelse med det isnende vand.