Vinterbadning Svanemøllen - Østerbro

 

Hvor kan man vinterbade på Østerbro?

Ved kvarteret Svanemøllen på det ydre Østerbro er der både lystbådehavn og strand. Og i vores næser lugter det selvfølgelig også af vinterbadning. Her guider vi dig til en kold dukkert i Svanemøllen.

Svanemøllen Strand

Vinterbadning fra Svanemøllen Strand er for Østerbros ægte vikingebadere. Her kan du hoppe i vandet fra den nærmest uendeligt lange mole, eller du kan gå langsomt og roligt i fra strandbredden. Kom her tidligt om morgenen og fang solopgangen, mens du vækker kroppen med et par kolde svømmetag.

 

Svanemøllebugtens Vinterbadelaug 

Svanemøllebugtens Vinterbadelaug holder til på svaneknoppen 7. Er du medlem kan du frit anvende badebroen og naturligvis de tilhørende store saunaer, når du skal ud på en kold dukkert. Der er også saunagus, så du kan krydre en tur i det kolde vand med en sanseoplevelse med varme æteriske olier. Faciliteterne her er under 10 år gamle, så du får uden tvivl en luksuriøs oplevelse med den kolde dukkert. Selve badebroen på Svanemøllen er åben for alle, så her kan både medlemmer og ikke-medlemmer få stillet trangen til et kulde-rus i det skønne vintervand.

 

Overvejer du at vinterbade ved Svanemøllen?

Selvom det er muligt for alle at bade fra Svanemøllen strand og bruge badebroen ved Svanemøllen til at vinterbade, så er det alligevel værd at overveje at være med i vinterbadeklubben. Muligheden for sauna skaber nemlig en helt anden oplevelse for kroppen, der skiftende mærker kulde og varme. Og så er hele fællesskabet og glæden omkring vinterbadningen noget for sig. 

Det kan dog være vanskeligt at komme ind i vinterbadelauget, hvor der tit er lange ventelister. Og særligt de seneste år er indmeldingerne steget støt og hurtigt. Derfor kan du med fordel undersøge mulighederne i Københavns andre vinterbadeforeninger - eller naturligvis bade fra stranden på vaskeægte vikingemanér med hverken badetøj eller varm sauna at lune sig på. Husk blot en termokop med varm kaffe til bagefter. Hvis ikke andet, så for hyggens og oplevelsens skyld.

Gør oplevelsen bedre med det rette vinterbadetøj

Det rette udstyr kan gøre alverden til forskel for din oplevelse med vinterbadning. Det er ikke så vigtigt, hvad du har på i vandet, men det er helt essentielt at kunne tørre hurtigt efterfølgende. Særligt hvis du ikke har adgang til sauna eller et varmt bad efter din dukkert, er det vigtigt at have et godt håndklæde og varmt tøj eller en lunende kåbe med i tasken. Hos vinterbaderen finder du alt fra kvalitetshåndklæder til lækre badekåber og tøfler, så du kan sætte rammerne for en succesfuld oplevelse med det isnende vand.