Min badeklub



Jeg har været vinterbader uden badeklub i mange mange år og det har fungeret godt for mig. Men hvorfor ikke dele oplevelsen med andre badeentusiaster, tænkte jeg.

Jeg skrev mig på venteliste til "Vikingeforeningen Morgenbaderene ved Ballehage Søbad", som ligger ved mit faste badested. Efter tre år blev der plads til mig i klubben - det var bestemt ventetiden værd!

Se udstyr til vinterbadning

Vikingeforeningen Morgenbaderene ved Ballehage Søbad

Foreningen, som ligger ved Århus, bliver drevet af frivillige og har åbent i morgentimerne, hvor man kan nyde sauna og badefaciliteter sammen med de øvrige medlemmer. 

Saunaen er åben i vinterhalvåret og klubhuset er tilgængeligt hele året.

Regelmæssighed, enkelhed og uforanderlighed

I denne badeklub er der en roligt og en fin respekt for hinanden. Vi har alle samme passion, som vi deler - nogle gange helt i tavshed. 

Her er ikke facebookgrupper eller samarbejdesordninger tilknyttet. Alt er enkelt. Vi deles om at bade, imens vi gør det.

 

 

Ny badeveninde

Jeg bruger badeklubben 3 - 4 gange om ugen, hvor jeg mødes med en badeveninde til nogle uforpligtende badeaftaler.

Vi varmer os i saunaen og drikker en kop kaffe efter badet, imens badesko og badehandsker tørrer op udenfor. 

Jeg har haft stor glæde af at være medlem af en badeklub og nydt adgangen til sauna og klubhus. Det har været et rigtigt fint supplement til min øvrige badning.

 

Se udstyr til vinterbadning